Lavere frekvens af gennem avl
Det overordnede formål med projektet er at skabe bedre økonomi for kvægbrugeren samt højne dyrevelfærden. Mere specifikt er formålet at øge sikkerheden på avlsværditallene for stofskiftelidelser og lemmelidelser ved at anvende nye typer data. Sikkerheden på avlsværditallene for sundhedsegenskaberne er i dag 50-60 procent for afprøvede insemineringstyre. Anvendelse af nye typer data vil give større sikkerhed, større avlsfremgang og i sidste ende større produktivitetsstigning i malkekvægbesætninger.
Projektet er en pilotundersøgelse, hvori effekten af at bruge registreringer af beta-hydroxybutyrat (BHB) fra mælkeprøver og data fra sundhedsrådgivningsbesøg undersøges. Disse datakilder opsamles rutinemæssigt og giver indikation af koens sundhedsstatus med hensyn til stofskiftelidelser og lemmelidelser. Ved at anvende disse data sammen med eksisterende data om behandlinger forventer vi at kunne give et mere nuanceret billede af, om koen er syg eller ej. Vi vil med andre ord komme tættere på koens sande sundhedsstatus.
Nordisk Avlsværdivurdering (NAV), som foretager avlsværdivurdering i Danmark, Sverige og Finland, vil implementere resultaterne fra projektet i det praktiske avlsarbejde.